Tandkrone på Frederiksberg

En tandkrone er en stabiliserende hætte, der sættes uden på en beskadiget tand. Den er formet, så den passer til de andre tænder, og laves i samme farve som nabotænderne. Det sikrer dig et ensartet og smukt resultat, der kan holde i mange år.

Der kan være behov for at fremstille en krone på tænder med store huller (cariesangreb), på rodbehandlede tænder og tænder, som er revnede eller knækkede.

Tandkroner kan også fremstilles af kosmetiske grunde. Det kan fx være, hvis du har en misfarvet tand eller en tand, der er mindre end de øvrige. Uanset hvad din udfordring er, kan vi hjælpe dig med at få det smil, du drømmer om.


Få lavet krone på tand Hos tandlægerne på Frederiksberg

Hos tandlægerne på Frederiksberg vil du møde kvalificeret personale, der har mange års erfaring med tandkroner og meget mere. Du vil blive mødt med empati og omsorg, så du kan føle dig helt tryg, når du kommer i vores klinik.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille tid til en behandling, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 38 87 47 45. Du kan også booke en tid online.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Materiale til krone på tand

En krone kan bestå af porcelæn, men kan også fremstilles i plast. Vores anbefaling af materialevalg vil altid være med udgangspunkt i vores fokus på skånsom og tandbevarende behandling. Af samme grund stræber vi også efter at bore så lidt som muligt i din naturlige tand for at minimere omfanget af indgrebet.

Vores førstevalg til tandkrone er derfor plastmateriale, der kan limes til din tand for at spare tandvæv. Det kan være plastkroner, der laves af en erfaren tandlæge direkte i munden, eller en plastkrone fremstillet af en tekniker efter en scanning af den beskadigede tand.

Ved meget beskadigede tænder, hvor der er mistet en stor del af tanden, kan det rette valg være en porcelænskrone, også kaldet en fuldkeramisk krone. Denne type krone fremstilles af en tekniker efter en scanning af den beskadigede tand i munden, så du er sikker på, at den passer præcis til din mund.

Hos tandlægerne anbefaler vi altid den type tandkrone, der beskytter din naturlige tand mest muligt.

Priser på tandkrone

Behandling med tandkrone

Ved fremstilling af en håndlavet plastkrone laver tandlægen kronen direkte i mundhulen, så den passer smukt til dine andre tænder. Behandlingen tager ca. 60 min. og kræver kun et enkelt besøg på klinikken. Vi har stor erfaring med denne type kroner, så du er sikret et flot og holdbart resultat.

Plastkroner og porcelænskroner, som er fremstillet af en tekniker, er en indirekte metode over to besøg, hvor teknikeren ved første besøg scanner den beskadigede tand og ud fra den scanning fremstiller en tandkrone, som sættes fast ved andet besøg.

Kronen fremstilles på et laboratorie, efter tandlægen har slebet tanden til i munden ved det første besøg. Der bliver lavet en scanning af den tilslebne tand, så kronen passer nøjagtig til tanden og svarer helt præcist til de andre tænder i både farve og form.

Vi har et tæt samarbejde med vores kompetente teknikere, som altid anvender materialer i højeste kvalitet. Du får derfor høj faglighed og ikke mindst empatisk behandling, når du får lavet en tandkrone hos tandlægerne på Frederiksberg.

Efter behandling med kroner ved tandlæge

Efter behandlingen med tandkroner ved tandlægen kan du opleve en smule ømhed. Er du bekymret eller generet af det, er du altid velkommen til at kontakte os.

En tandkrone kan holde i mange år med ordentlig pleje og vedligeholdelse i form af daglig børstning og brug af tandtråd. Grundlæggende skal du pleje din tandkrone, som du plejer dine øvrige tænder, og god mundhygiejne er i den forbindelse helt essentiel. Vi giver dig selvfølgelig den nødvendige viden om, hvordan du skal forholde dig, når du har fået lavet en tandkrone hos tandlægerne.

Tandimplantat