​Telefon:

​38 87 47 45

Book en tid her:

Klik dig videre

Tandblegning

​Hvis du har tænder, der er misfarvede af tobak, farvestoffer fra kosten eller lignende, eller hvis der er fejl i tændernes emalje, er det som regel muligt at få en tandblegning.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at ikke alle menneskers tænder egner sig til en tandblegning. Derfor vil vi inden tandblegningen undersøge dine tænder, så vi med sikkerhed ved, at behandlingen kan give dig det ønskede resultat.

De første dage efter din tandblegning kan dine tænder være mere følsomme end normalt, og dit tandkød kan være irriteret. Det er bivirkninger, som normalt forsvinder i løbet af et par dage. Hvis bivirkningerne ikke forsvinder, råder vi dig til at kontakte os.

De næste 48 timer efter behandlingen må du ikke indtage noget, som kan farve dine tænder eksempelvis rødvin, rødbeder og karry. Tobaksrygning er ligeledes meget skadeligt for tandblegningen. Derimod anbefales det at spise hvide fødevarer eksempelvis ris, pasta og kylling.

Grunden til, at du bør være opmærksom på farverne i din kost, er, at blegemidlet trækker vand ud af tænderne, og derfor vil de ligesom en svamp optage farvestoffer. Efter cirka 48 timer har dine tænder igen det normale vandindhold, og så kan du spise normalt. Vi anbefaler dog, at du generelt nedsætter dit forbrug af stærkt farvende kost samt rygning.​

 ​hos tandlægerne   |    Roarsvej 2, 2. sal    |    2000 Frederiksberg    |    Telefon: 38 87 47 45    |    ONLINE BOOKING